Bemærkning

Google Geocoding API error: The request was denied.

Red Barnet Silkeborg

Red Barnets lokalforeninger findes i stort set hele landet. Lokalforeningerne består af frivillige, der har organiseret sig for at arbejde for en forbedring af børnenes rettigheder og vilkår.
Lokalforeningerne er grundlaget i Red Barnets demokratiske struktur og repræsenterer Red Barnet i lokalområdet.

Silkeborg lokalforening skaber synlighed og yder en stor aktiv indsats. Lokalforeningerne arbejder med en bred vifte af aktiviteter indenfor:

• Information og fortalervirksomhed (for eksempel temaaftener, foredrag, døråbnere for Red Barnets nationale programmer som Fri for mobberi, Venskabsfamilier, og Sikker Chat)
• Fundraising (for eksempel landsindsamling, loppemarked og genbrugsbutikker)
• Sociale aktiviteter for udsatte børn og familier i lokalområdet (for eksempel madklubber, oplevelsesklubber og naturudflugter)

Der foregår et hav af spændende aktiviteter rundt om i landet, og der er mange muligheder for, at du kan engagere dig til gavn for børn i Danmark og i resten af verden.

Når du er medlem af Silkeborg lokalforening, får du kendskab til Red Barnets arbejde og du kan deltage i Red Barnets årlige landsmøde, hvor du møder frivillige fra hele landet, udveksler erfaringer og får nye idéer og ny viden.

Red Barnet
Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden.

Uddannelse og beskyttelse er kernen i Red Barnets arbejde. Red Barnet giver nødhjælp og bekæm-per børnearbejde, fattigdom, hiv/aids, seksuelt misbrug og trafficking. Red Barnet støtter udsatte børn med ferielejre, væresteder og ophold hos venskabsfamilier.

Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne, påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår.

Save the Childrens omkring 30 medlemslande udfører hjælpearbejde i over 100 lande. Red Barnet i Danmark blev oprettet i 1945 og er en demokratisk organisation med opbakning fra mange medlemmer og frivillige. I Danmark tæller Red Barnet godt 60 aktive lokalforeninger.

Red Barnets vision, mission og værdier
Vores vision er en verden, hvor ethvert barns ret til deltagelse, overlevelse, udvikling og beskyttelse er realiseret. Vores mission er at sikre udsatte børn øjeblikkelige og varige forbedringer i deres liv samt kæmpe for positive forandringer i den måde, verden behandler børn på.

Her kan du læse mere om Red Barnets vision, mission og værdier frem mod 2015.
Børns rettigheder – FNs Børnekonvention
Red Barnets mandat og værdigrundlag er FNs Børnekonvention. Børn har ret til et godt liv. Red Barnet hjælper de børn i Danmark og i resten af verden, som har allermest brug for støtte. Red Barnet arbejder for en verden, hvor hvert eneste barn bliver hørt og lyttet til. Derfor bygger Red Barnet sit arbejde på FNs Børnekonvention.

Børnekonventionen blev vedtaget i 1989 og skal sikre, at alle børn har rettigheder på lige fod med voksnes. Alle lande i verden – på nær USA og Somalia – har underskrevet og ratificeret Børnekonventionen.

Hvert år uddeler Red Barnet Børnerettighedprisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for fremme børns rettigheder.

Kongelig protektor og kendte ambassadører H.K.H. Kronprins Frederik er Red Barnets protektor. Sammen med en række kendte danskere - Red Barnets ambassadører - støtter Kronprinsen arbejdet for udsatte børn i Danmark og resten af verden.

Kontakt

  • Formand Sanne Gaarsdal
  • Estrupsgade 4, 1.sal
  • 8600 Silkeborg
  • 41916051
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk